2026 – No Happy Ends / Happy Ends · En kunstnerisk undersøgelse af klimadystopier, klimautopier og fælles fremtidsforestillinger
4.–24. maj og 3.–19. oktober 2026 · Kunstnergruppen Grøn Propagandakunst · Langes Magasin, Frederikssund

No Happy Ends / Happy Ends

Langes Magasin · Frederikssund · Maj 2026


Introduktion

Hvad sker der, når kunsten ikke kun hænger på væggen, men bliver en levende handling?

I udstillingen No Happy Ends / Happy Ends, skabt sammen med kunstnergruppen Grøn Propagandakunst, undersøgte jeg forholdet mellem klimakrisen, håb og menneskets egen skaberkraft.

Her begyndte samtidig et nyt spor i min kunstneriske praksis, hvor performance, lyssprog og improviseret poesi blev en del af værket.


Hvad blev undersøgt?

Kan en performance åbne et rum for refleksion og handling?

Undersøgelsen tog udgangspunkt i klimakrisen som både et ydre og et indre landskab.

Hvordan reagerer vi som mennesker, når vi møder mørket?

Og hvordan kan kunsten være med til at åbne et andet perspektiv?


Hvordan blev det undersøgt?

Jeg skabte en serie ultratynde jernrammer med udgangspunkt i lysmålene fra Theodor Philips sidste udstilling på Den Frie Udstillingsbygning.

Et stykke sort stof fungerede som et symbol på No Happy Ends— en visuel markering af sorg, tab og klimakrisens alvor.

Ved ferniseringen gennemførte jeg en performance iført sort stof fra top til tå.

Mens jeg bevægede mig gennem udstillingen, fremførte jeg lyssprog gennem rytme, vibration og stemme, efterfulgt af improviserede digte om mørke, frygt, håb og menneskets kreative skaberkraft.

Lyden blev forstærket gennem en højttaler, som jeg trak efter mig gennem rummet.


Hvad førte undersøgelsen til?

Performancen skabte stærke møder med publikum.

Flere besøgende fortalte efterfølgende, at oplevelsen gjorde et særligt indtryk og åbnede nye refleksioner om klima, menneskelighed og håb.

For mig blev undersøgelsen begyndelsen på en ny kunstnerisk retning.

Her opstod de første greb, som senere udviklede sig til performancerne Kunst på ryggen, lyssprogog improviseret digtoplæsning som en integreret del af min kunstneriske praksis.


Om projektet

Udstilling
No Happy Ends / Happy Ends
Langes Magasin, Frederikssund
3.–24. maj 2026


Projektets rammeUdstillingen var en del af kunstnerfællesskabet Grøn Propagandakunst, et initiativ startet af Ole Lorin Rasmussen, hvor kunstnere undersøger klimakrisen gennem samtidskunst, fælles processer og udstillinger.


Mit bidrag
Til udstillingen udviklede jeg en stedsspecifik installation og performancen No Happy Ends / Happy Ends. Gennem installation, lyssprog, improviseret digtoplæsning og publikumsmøder undersøgte jeg, hvordan kunst kan skabe refleksion over klimakrisen, håb og menneskets skaberkraft.


Workshop
Forud for udstillingen mødtes de deltagende kunstnere i en fælles workshop, hvor vi udviklede udstillingens overordnede koncept og skabte et fælles værk.


Initiativtager
Ole Lorin Rasmussen


Deltagende kunstnere
Anna Falkenstjerne Beck, Espen Brandt-Møller, Hjørdis Grinsted, Mikie Breum, Mille Søndergaard, Ole Lorin Rasmussen og Hansen Hansen (Slagskygge).

Sted
Langes Magasin, Frederikssund




Privatlivspolitik

OK